Kurser

Vi tilbyder undervisning og praksisnære kurser målrettet både kommunale medarbejdere og private aktører.

Undervisningen tilrettelægges med fokus på høj faglighed og anvendelighed i hverdagen. Indhold og form tilpasses altid deltagernes konkrete behov, faglige niveau og arbejdsområde, så læringen kan omsættes direkte i praksis. 

Nedestående er temaer til inspiration. Kurserne tilpasses jeres ønsker og kan også omhandle andre temaer indenfor barnets lov. 

Flere af kurserne har relevans for hinanden, og kan derfor med fordel kombineres, således at der planlægges 2 eller 3 kursus dage i træk, så man får mulighed for at gå mere i dybden med hvordan ydelserne eller indsatserne har betydning for hinanden i sagsbehandlingen. Det kan fx være kurserne om tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsydelse, eller kurserne om børnefagligundersøgelser og dagbehandling.  

Kurserne kan både afholdes i jeres lokaler eller vi kan stå for lokaler og forplejning. Kontakt os gerne for en drøftelse af jeres ønsker og planlægning af kurser for jeres medarbejdere.


Nedenstående er kurser Vik huset aktuelt tilbyder. Kurserne tilpasses jeres behov og kan også omhandle andre områder indenfor barnets lov:

Ny i faget 1: Intro til rollen som myndighedsrådgiver på børne- og ungeområdet

Kurset henvender sig til nye medarbejdere på børne- og ungeområdet, som har ingen eller begrænset erfaring fra myndighedsrollen. Kurset kan med fordel tænkes ind som et led i nye medarbejderes introperiode.

Deltagerne introduceres til rollen som rådgiver i en politisk styret organisation og som medarbejder og kollega på et komplekst område præget af høje følelsesmæssige krav.

På kurset kommer vi blandt andet omkring, overordnet introduktion til barnets lov,  sparringskultur, hvor man løbende kan løbende kan hente viden, forebyggelse af forråelse, samarbejde med andre fagpersoner, struktur og planlægning af egen tid, inddragelse af børn/unge, familier, netværk og samarbejdspartnere, samt præsentation af arbejdsmiljøorganisationen og MED systemet.

Kurset foregår i mindre grupper - vi søger at skabe et trygt rum, hvor man kan spille alle spørgsmål og sparre med andre nye rådgivere i samme situation.

Vi tager i undervisningen udgangspunkt i praksis eksempler både fra rådgiver-, -udfører og borgerperspektiv og har fokus på, at deltagerne får konkret og anvendelig viden, som kan omsættes, når de er tilbage på forvaltningen.

Efter kurset har deltagerne opnået viden om deres nye rolle som rådgiver, herunder de rammer de skal kunne navigere i, det ansvar der følger med både overfor ledelse, kollegaer og de børn, unge og familier de skal arbejde med. Formålet er, at deltagerne får bedre forudsætninger for at træde ind i rådgiverrollen og kan fokusere deres energi på den faglige læring og på alle de nye procedurer og arbejdsgange de uundgåeligt bliver mødt af, som nye rådgivere.

Efterfølgende modtager nærmeste leder en samlet tilbagemelding fra kurset om de temaer og emner der særligt har fyldt for gruppen på kursusdagen - dette kan eventuelt bruges som inspiration eller udgangspunkt for videre dialog.

Kurset kan eventuelt kombineres med Intro 2a eller 2b, hvor vi går mere i dybden med introduktion til jura og konkrete sagsskridt afhængigt af, hvilket område rådgiveren er ansat på.  

Ny i faget 2a: Intro til nye børne- og ungerådgivere 

Kurset henvender sig til rådgivere som er nye på børne- og ungeområdet eller som har brug for at få genopfrisket deres kendskab til området. Kurset kan desuden være relevant for andre medarbejdere i forvaltningen, som ønsker en introduktion til rådgivernes arbejde, opgaver og centrale begreber på området.

På kurset introduceres deltagerne til centrale sagsskridt fra underretning til sagen lukkes. Deltagerne får en overordnet introduktion til barnets lov og de forskellige støttemuligheder. Vi gennemgår screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse og hvornår man skal foretage hvad. Vi kommer omkring underretninger, partshøringer, afgørelser, opfølgning og faglig vurdering, aktindsigt og journalisering og ungestøtte. Vi berører derud over kort indstillinger til UKN og børne- og ungeudvalget. 

Vi tager på kurset udgangspunkt i konkrete praksiseksempler og Social- og Boligstyrelsens pejlemærker for kvalitet i sagsbehandlingen.

Efter kurset har deltagerne opnået viden om de opgaver der er i forbindelse med sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet. De ved hvad de forskellige sagsskridt indebærer, opnår større forståelse af deres egen opgave og har bedre forudsætninger for at planlægge et sagsforløb. På baggrund af kurset vil deltagerne desuden have fået indblik i- og inspiration til hvor de efterfølgende selv kan hente viden og orientere sig, når de efterfølgende skal dygtiggøre sig.

På kurset går vi ikke i detaljer med de forskellige dele af sagsbehandlingen som for eksempel hvordan konkret man udarbejder en børnefaglig undersøgelse eller skriver den gode afgørelse. For rådgivere der er nye i myndighedsrollen, kan kurset med fordel kombineres med Intro 1.

Ny i faget 2b: Intro til nye børne- og ungerådgivere - børnehandicap

Kurset henvender sig til myndighedsrådgivere som er nye på børnehandicapområdet eller som har brug for en genopfriskning af området. Kurset kan desuden være relevant for andre medarbejdere i forvaltningen, som ønsker en introduktion til rådgivernes arbejde, opgaver og centrale begreber på området.

På kurset undervises der i målgruppevuderinger til handicapkompenserende ydelser, tabt arbejdsfortjeneste, kompensationsydelse, afløsning og aflastning, samt udmåling heraf.

Kurset giver et indblik i kompleksiteten på området og viden om, hvilke oplysninger der er væsentlige i sagsbehandlingen af en ansøgning og om tilgange til at indhente disse oplysninger ved møder med forældrene og barnet/den unge, samt på skrift fra professionelle samarbejdspartner.

Der gives indsigt i BL §§§ 86, 87 og 90, samt viden om relevante principafgørelser og vejledninger.

Hensigten med kurset er at rådgiveren efter endt kursus, kan vejlede forældrene om de forskellige muligheder der er på børnehandicapområdet, lave målgruppevurderinger, og har opnået forståelse for udmålinger af tabt arbejdsfortjeneste, kompensationsydelser og afløsning/aflastning. Kurset nørder ikke ned i detaljerne inden for de forskellige paragraffer, da dette vil kræve længere tid og nødvendig praksiserfaring hos rådgiverne. Men vi har andre kurser, som har specifikt fokus på de enkelte børnehandicap paragraffer, hvor indholdet er tilrettelagt til rådgivere med noget erfaring fra området og som gerne vil gå mere i dybden med lovgivningen.     

For rådgivere der er nye i myndighedsrollen, kan kurset med fordel kombineres med Intro 1. 

Tabt arbejdsfortjeneste - Børnehandicap

Kurset henvender sig til rådgivere, koordinatorer og ledere som har ansvaret for behandling af ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste og efterfølgende opfølgning på bevillinger. 

Kurset har fokus på målgruppevurdering, indhentning af relevante oplysninger, udmåling og socialfaglige vurderinger, som er væsentlige i afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste.  

Kurset giver viden om, hvordan man kan tilrettelægge behandlingen af ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste, således at kommunens interne tidsfrister overholdes, samt hvordan man sikre kontinuerlig opfølgning i sagerne. 

Der gives indsigt i lovgivningen, principafgørelser og vejledninger, der kan understøtte arbejdet med behandling af tabt arbejdsfortjeneste.

Efter endt kursus har deltageren opnået større viden og kompetencer i forhold til behandling af ansøgninger, opfølgninger, ændring af timetal og ophør af bevillinger på tabt arbejdsfortjeneste, således at begrundelsen i kommunens afgørelser bliver tydeligere.

Kurset berør ganske let beregningen af tabt arbejdsfortjeneste, men ved behov for større indsigt i denne del af bevillinger af tabt arbejdsfortjeneste, er i velkommende til at kontakte os, så kan vi udarbejde et særligt kursus til jer herom. 

Kompensationsydelse - Børnehandicap

Kurset henvender sig til rådgivere, koordinatorer og lederes som har ansvaret for behandling af ansøgninger om kompensationsydelse og efterfølgende opfølgning på bevillinger.

Kurset har fokus på målgruppevurdering, indhentning af relevante oplysninger, udmåling og socialfaglige vurderinger, som er væsentlige i afgørelser om kompensationsydelser.

Kurset giver viden om, hvordan man kan tilrettelægge behandlingen af ansøgninger om kompensationsydelse, således at kommunens interne tidsfrister overholdes, samt hvordan man sikre kontinuerlig opfølgning i sagerne.

Kurset tager udgangspunkt i den nye lovgivning på området, med fokus på gr. 1 og 2, samt vurderingen af de enkelte ydelser mm. Der gives indsigt i lovgivningen, principafgørelser og vejledninger, der kan understøtte arbejdet med behandling af kompensationsydelse.

Hensigten med kurset er at deltagerne efter opnår større viden og kompetencer inden for arbejdet med behandling af ansøgninger, opfølgninger og ophør eller ændring af bevillinger af kompensationsydelser, således at begrundelserne i kommunens afgørelser bliver tydelige.

Afløsning vs. aflastning - Børnehandicap

Kurset henvender sig til rådgivere, koordinatorer og ledere som har ansvaret for bevillinger af afløsning og aflastning til børn med funktionsnedsættelser. 

Kurset har fokus på målgruppevurdering og vurderingen af behovet for aflastning, samt eventuelt omfang. 

Kurset giver viden om, hvilke paragraffer det er muligt at bevillige aflastningen eller afløsningen efter, og hvad forskellen er på disse to termer, samt hvordan bevillinger på afløsning og tabt arbejdsfortjeneste spiller sammen.  

Der gives indsigt i lovgivningen, principafgørelser og vejledninger der kan understøtte arbejdet med behandling af afløsning og aflastning.  

Hensigten med kurset er at deltagerne opnår viden om hvilken paragraf en ansøgning skal vurderes efter, om det er afløsning eller aflastning, samt hvordan man udmåler og vurdere hvor stort aflastningsbehovet er.  

Hjemmetræning - Børnehandicap

Kurset henvender sig til rådgivere, koordinatorer og ledere som har ansvaret for sagsbehandlingen i hjemmetræningssager jf. § 85 i Barnets lov. 

Kurset har særligt fokus på systematikken i sagsbehandlingen af disse sager, da der lovgivningsmæssigt stilles særlige krav til ansøgninger om hjemmetræning og efterfølgende opfølgning på indsatsen og udvikling hos barnet/den unge.

Kurset giver et indblik i hvilke mål der kan arbejdes med, i forhold til barnets udvikling, samt hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner der er afgørende for at håndtere hjemmetræningssager. 

På kurset opnås også viden om barnets/den unges ret til et børneliv, samt viden om hvilke opmærksomhedspunkter, der skal være fokus på i sagsbehandlingen, når barnet starter i skole, både i forhold til hvornår hjemmetræningen kan placeres, men også i forhold til udmåling af tabt arbejdsfortjeneste.  

Hensigten med kurset er, at deltagerne opnår viden om, hvordan man planlægger sagsbehandlingen, herunder samarbejdet med forældrene, hvordan man behandler nye ansøgninger og gennemfører tilsynsbesøg.     

Dagbehandling - for myndighedsrådgivere

Kurset henvender sig til rådgivere, koordinatorer og ledere som i sagsbehandlingen skal tage stilling til om barnet/den unge, har behov for et særligt skoletilbud i form af dagbehandling.

Kurset giver viden om, hvilke kriterier der skal være tilstede før et barn/en ung er i målgruppe for et skole dagbehandlingstilbud, samt hvilke juridiske elementer der skal udarbejdes forud for denne vurdering og efterfølgende afgørelse, samt opfølgning på indsatsen. Der lægges på kurset særlig vægt på, selve vurderingen af barnet/den unges behov for behandling samt på sektor ansvar i forbindelse med skolevalg.

Der gives indsigt i lovgivningen på området, samt særligt fokus på behovet for tværfagligt samarbejde med skoleforvaltningen, samt hvordan man kan tilgå dette.

Hensigten med kurset er at deltagerne efter endt kursus, er i stand til at vurdere om barnet/den unge har et behandlingsbehov, som gør at de er i målgruppe til et skole dagbehandlingstilbud, samt hvordan fokus på, hvordan man involverer barnet/den unge og forældrene relevant i denne proces.

Børnefaglige undersøgelser

Kurset henvender sig til rådgivere, som har ansvar for udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser. Kurset er relevant for både nye rådgivere og mere erfarne rådgivere, som har brug for at genopfriske deres viden om børnefaglige undersøgelser.

Formålet med kurset er at klæde rådgiverne på til at planlægge og udarbejde undersøgelser, så de lever op til rammerne i lovgivningen og så sagsforløbet lever op til social- og boligstyrelsens pejlemærker for kvalitet i sagsbehandlingen.

Deltagerne vil få indsigt i lovgivningen, udarbejdelse af undersøgelsesplaner og planlægning af sagsforløbet, indhentning af oplysninger, inddragelse og tragtning.

Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og konkrete praksiseksempler. Der vil på kurset være fokus på inddragelsen af barnet/den unge, forældre og netværk, hypotese dannelse og de praktiske udfordringer der kan være i forbindelse med planlægning, tidsforbrug og hvordan DUBU kan understøtte processen.

Hensigten med kurset er, at rådgiverne efter endt kursus har opnået viden om, hvordan man planlægger og udarbejder en børnefaglig undersøgelse, som lever op til rammerne i lovgivningen og har en tydelig rød tråd fra bekymring til socialfaglig vurdering, således at den færdige undersøgelse danner grundlaget for et godt samarbejdet med familien og fundamentet for de afgørelser, der efterfølgende skal træffes.

Sagsbehandling i anbringelsessager

Kurset henvender sig både til rådgivere uden erfaring med anbringelser, samt rådgivere, koordinatorer og ledere, der ønsker at genopfriske deres viden.

På kurset gennemgår vi de forskellige sagsskridt , herunder hvordan man kan strukturerer sagsbehandlingen med udgangspunkt i social- og boligstyrelsens pejlemærker for kvalitet i sagsbehandlingen.

Kurset giver indblik i kompleksiteten, de mange juridiske krav og opgaver der er til rådgiver. Vi har fokus på, hvordan sagsforløbet kan struktureres, så det bliver overskueligt - med vægt på inddragelse og kontinuitet i sagsforløbet.

Vi kommer omkring:

  • personrettet tilsyn
  • inddragelse af barnet, netværket og samarbejdspartnere.
  • oplysning af sagen forud for opfølgninger på anbringelsen og eventuel anden støtte
  • barnets plan/ungeplanen
  • statusmøder
  • planlægning af samvær
  • afgørelser om bevillinger og samvær
  • løbende juridiske opmærksomheder og røde flag

Efter kurset har deltagerne opnået viden om væsentlige sagsskridt og juridiske opmærksomheder i forbindelse med sagsbehandling i anbringelsessager og har dermed bedre forudsætninger for selvstændigt at planlægge et kontinuerligt sagsforløb, hvor barnet, netværket og samarbejdspartnere er relevant inddraget. Kurset giver desuden en introduktion til, hvor deltagerne efterfølgende kan indhente yderligere viden om de forskellige temaer.

Kurset nørder ikke ned i detaljerne inden for de forskellige paragraffer. Vi har andre kurser, som har specifikt fokus på de enkelte sagsskridt i barnets lov.

Fokus på hjemgivelsen

Kurset henvender sig både til rådgivere med og uden erfaring med anbringelsessager, samt koordinatorer, konsulenter og ledere på det specialiserede børne- og ungeområde, som ønsker nye perspektiver på- og inspiration til arbejdet med anbringelser.

På kurset gennemgår vi opmærksomheder og faktorer, som har betydning for at lave gode hjemgivelser, når formålet med anbringelsen er opfyldt. Formålet med kurset er at give den enkelte rådgiver bedre forudsætninger for at være på forkant, løbende arbejde på- og endelig at lykkes med de gode hjemgivelsesforløb.

Kurset giver indblik i hvordan vi kan arbejde med at skabe kontinuerlige sagsforløb i samarbejde med familierne og barnet/den unge så det hele tiden er tydeligt for alle, hvorfor barnet er anbragt, hvad der skal være opfyldt før barnet kan hjemgives til forældrene og hvordan der arbejdes med dette. 

Vi kommer på kurset ind på følgende:

  • den gode match proces - væsentlige opmærksomheder i forhold til komme godt fra start i anbringelsen - opmærksomheder som har betydning i forhold til at lykkes med formålet med anbringelsen.
  • fokuspunkter, samt spørgsmål rådgiver og eventuelt nærmeste leder kan stille, som kan være hjælpsomme i forhold til at få øje på udviklingsmuligheder hos netværket, barnet/den unge og hvornår der kan arbejdes på en hjemgivelse.
  • hjemgivelsesplaner - hvordan man opbygger en god hjemgivelsesplan og koordinerer med netværket og andre relevante fagpersoner
  • afgørelser om hjemgivelse
  • særlige opmærksomheder og juridiske forhold i forhold til hjemgivelser til anden kommune og når barnet/den unge eller familien selv anmoder om hjemgivelse.
  • reaktioner hos barnet/den unge, netværket og fagpersoner, som rådgiver skal være forberedt på, når der arbejdes henimod en hjemgivelse.

Efter kurset vil deltagerne have opnået nye perspektiver på arbejdet med anbringelser, konkrete bud på, hvordan barnet/den unge og familien i højere grad kan opleve kontinuitet og inddragelse i forløbet og opmærksomheder under sagsforløbet, som kan bidrage til at øge mulighederne for gode og velforberedte hjemgivelsesforløb.

Vi går ikke i dybden med øvrige sagsskridt eller forpligtelser i forhold til anbringelser. Kurset kan eventuelt kombineres med kurset "Sagsbehandling i anbringelsessager". 

Intro til barnets lov - For kommunale samarbejdspartnere

Kurset henvender sig til fagpersoner der arbejder med børn og unge; eksempelvis personale i skoler, daginstitutioner børne- og ungehjem og plejefamilier. 

Kurset giver en introduktion til barnets lov, de støttemuligheder kommunen har, centrale principper i lovgivningen og de opmærksomheder og muligheder det medfører i det tværfaglige samarbejde:

  • centrale elementer i barnets lov; børnesynet, inddragelse, screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse. 
  • processen i forvaltningen, når man har sendt en underretning. 
  • støttemulighederne i barnets lov. 
  • hvad man som fagperson har ret til at blive informeret om og inddraget i. 
  • hvordan man i det tværfaglige samarbejde støtte op omkring børn og unge med en aktiv sag i kommunen.
  • hvordan kan man bidrage til at børn, unge og familier i udsatte positioner inddrages i egen sag. 

Der har i forbindelse med implementeringen af barnets lov primært været stort fokus på rådgiverne i børne og ungeafdelingerne. Barnes lov præsenterer et børnesyn og en ny retning i arbejdet med børn og unge, som har betydning for alle fagpersoner, der arbejder med børn og unge. 

Formålet med kurset er at give deltagerne bedre forudsætninger for at indgå i et tværfagligt samarbejde, hvor alle har barnets lov som reference. Deltagerne opnår større forståelse for centrale begreber i lovgivningen, de opgaver der løftes i hos børne- og ungerådgiverne i forvaltningen og hvordan deltagerne kan forvente at blive inddraget i processen. 

Kurset kan eventuelt kombineres med temaet "Underretninger - for udførere og andre fagpersoner". 

Underretninger - for udførere og andre fagpersoner

Kurset henvender sig til fagpersoner, som til dagligt arbejder med børn og unge, og som derfor har skærpet underretningspligt, såfremt de har en bekymring for et barnet eller en unge. 

Kurset har fokus på,  hvornår man som fagperson lovgivningsmæssigt er forpligtet til at underrette kommunen og hvordan dette gøres. Her tages udgangspunkt i den enkelte kommune, således at I efterfølgende kan anvende den konkrete vejledning fra jeres egen kommune. 

Kurset giver jer som fagpersoner viden om, hvilke oplysninger der er relevante i en underretning, hvordan den kan skrives og hvornår/hvordan I kan inddrage forældrene heri. I får ligeledes viden om, hvordan kommunen håndterer de underretninger de modtager, samt hvilken ret i som fagpersoner har til orientering i forhold til forløbet i kommunen. 

Kurset vil give jer en forståelse af,  hvordan en underretning er en hjælp for barnet/den unge og deres familie, ud fra de handlemuligheder kommunen har, samt hvorfor rettidige underretninger er afgørende for barnet/den unges udviklingsmuligheder. 

Hensigten med kurset er, at deltagerne opnår viden om, hvornår de er forpligtet til at underrette kommunen om bekymringer for et barn/en ung, hvilke indsatser kommunen kan bidrage med, hvordan et underretningsforløb foregår og hvordan rettidige underretninger er afgørende for støtten til barnet. 

Med en større indsigt i reglerne og hvordan underretninger er en hjælp for barnet, er deltagerne klædt bedre på til at skabe tryghed omkring underretninger til kommunen i dialogen med forældrene. 

Kurset skræddersyes altid ud fra den kommune jeres institution/skole eller anden matrikel ligger i, således at I efter end kursus har en viden og en arbejdsgang I kan anvende næste gang i står i en situation, hvor I skal udarbejde en underretning.  

Kontakt

Du er altid velkommen til at ringe til os mandag til fredag mellem 10.00 og 16.00.

Du kan også udfylde kontaktformularen her på siden eller sende en mail, så vender vi hurtigst muligt tilbage til dig. 

+45 92 10 08 40 eller +45 51 90 08 41 

vikhuset@vikhuset.dk